Lagene i et filosofisk perspektiv..

Den sidste tid har været en helt ny rejse for mig. At arbejde i kæmpe formater, er VILDT! 

Jeg har længe haft bestillinger på to store værker, det første er leveret, og som med mange bestillingsopgaver er det indgået en aftale om ikke at eksponerer processen eller det færdige værk på digitale eller andre medier.

Jeg startede for en to uger siden på nummer 2. hvor der ikke er en non-eksponerings aftale. BIG II. (som er en arbejdstitel). Det startede i foråret med en skitse. En skitse er for mig kun tanker og hurtige streger og farvelade klatter som en mental mindmapping af ide. Det er og bliver aldrig en direkte vej, for mig. Rejsen ind i proces og lagene er nærmest for mig filosofisk meditativ rejse, der udvikler sig som værket inviterer ind i i selve processen

Foto: Starten på BIG II. 2 x 3 meter.

Hvorfor og hvordan oplever jeg det?

Jeg glæder mig til undervejs med BIG II., at dele tanker, detaljer og arbejdsprocesser med dig, hele vejen frem til det hænger hos sine ejere, i sit rette hjem. Dette, og hvor, skal du også nok høre mere om på et senere tidspunkt. Jeg har kun værket til låns mens det fødes, og det får først sit rette liv når det hænger på sin plads. Også dette; altså hvor skal det hænge, er en del af mine tanker i processen, når jeg arbejder med et bestillingsværk. Mange af disse tanker, kommer også i lagene, fordi de skal kunne give beskueren dybde i sin betragtninger og forhåbentlig den måde beskueren interagerer med værket, hvor det er en del af et sted, et rum, en stemning – skabt af menneskene i og omkring det sted det skal leve sit liv.

Idag, vil jeg tage udgangspunkt i nogle overordnet tanker omkring sammenhængen netop mellem lagene, processen og filosofien.

Samspillet mellem filosofi og arbejdet med et kunstværk i rigtig mange lag er en dybt berigende proces, der udforsker både konceptuelle og æstetiske dimensioner. Filosofi tilbyder en intellektuel ramme, der kan vejlede mig som kunstner i at udforske grundlæggende spørgsmål om eksistens, perception, identitet og samfund. Denne refleksive tilgang kan give kunstværket en dybere betydning og sammenhæng. Dette oplever jeg i de forskellige lag – startende med de første 1-5 lag, der er grundlagene. Hvor kommer jeg fra.

At arbejdet i lag refererer til opbygningen af et kunstværk gennem gradvis tilføjelse af elementer, lag og kontekst. Dette er på mange af mine store værker et kunst-DNA, og giver mulighed for at udforske mine komplekse ideer og udtryk i dybden og lade betydninger udvikle sig over tid. Ligesom filosofiske argumenter udfoldes gradvist, kan et kunstværk udvikles lag på lag, hvilket giver beskueren mulighed for at udforske flere lag af betydning og tænke over forskellige tolkninger- og dermed bliver beskuerens rejse også påvirket af interaktionen (læs; opmærksomheden) på de forskellige lag. En ind- ud og oplevelse i lagene der vil være forskellig fra gang til gang, hvor lys, tid, egen sindstilstand o.m.a. påvirker rejsen ind i opbygningen og lagene.

Det filosofiske perspektiv kan inspirere netop mig til at skabe en dialog mellem forskellige elementer i kunstværket, hvilket skaber et rum for konceptuel dybde og introspektion. Samtidig kan arbejdet i lag tilføje visuel kompleksitet, der inviterer til undersøgelse og eftertanke. Denne sammenhæng kan resultere i et færdigt værk, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også intellektuelt stimulerende og følelsesmæssigt gribende.

Kort sagt: Filosofi og arbejdet med kunstværker i lag kan sammenkobles for at skabe kunst, der ikke blot appellerer til sanserne, men også udfordrer tankerne og åbner op for dybdegående refleksion.

Denne rejse og interaktion er tydelig allerede i mit arbejde med BIG II. Hvor jeg er nået til mellemlagene, hvor symboler og det figurative kunstsprog træder frem som i alle mellemlagene, og begynder at fungerer sammen med alle grundlagene.

Denne meget tidskrævende proces og kunstsprog, der hele tiden udvikler sig – er som en lykkeberuselse, et sus af frihed når jeg svæver ind i og med værket i processen…..når det udvikler sig og fungerer.

Glæder mig til at dele rejsen med dig løbende.

Michael Reith. Aug. 2023

Foto: Begyndt på det første af de figurative mellemlag, underliggende er 6 lag